Stille. Musikken begynder at vugge. Ingen ord. Kun dem i vores tanker, dem som vi vuggende står og aflæser gennem hinanden. Gennem bevægelserne, blikkende. Du ser ned på mig. Ikke i overført betydning. Men du kigger ned, og fanger mit blik. Intense brune øjne, der kigger lige ind i min sjæl. Du lægger armene om mine skuldre. Hænderne føres langsomt ned af min krop. Stopper ved mine hofter. Du kærtegner mig. Kuldegysninger suser gennem min krop, og ikke mindst mit sind. ”Jeg elsker dig!” tænker jeg, men tøvende tilføjer min hjerne ”for nu”. Intet varer for evigt. Jeg bliver passiv. Inden jeg er færdig med at nyde nuet, dette specielle øjeblik, begynder min hjerne igen at minde mig om realiteten. Realitetens negative side. Jeg vil hellere nyde nuet. Nu du er her. Her hvor jeg er din, og du min. Dette øjeblik, der burde varer for evigt. Her hvor vi endelig indser at vi er gode sammen. Begge uperfekte. Men alligevel perfekte for hinanden. For nu i hvert fald. Dine læber nærmer sig mine. Store og fyldige. Langsomt fører musikken os ind i et kys. Tankerne forsvinder. Omverdenen eksisterer ikke. Kun kysset. Kun lidenskaben.
Lykkelig… for nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar